Dette indhold er sponsoreret
Aarhus har som Danmarks anden største by masser af spændende aktiviteter og oplevelser at byde på. Her er både natur og kultur for enhver smag og desuden også et væld af muligheder for de sportsinteresserede. Hvis du holder af at besøge byer og steder med netop sport som udgangspunkt for din interesse, kunne dette derfor meget vel være lige byen for dig. Måske en miniferie med familien eller en weekendtur sammen med din bedste ven? Læs med her og find inspiration til turen.
Start med at tanke op på energi
Lige meget hvor man befinder sig, er mad i maven helt essentielt – det gælder i den grad også, hvis planen er at få dyrket en masse sport og motion. Der er fyldt med spisesteder Århus, så det gælder bare om at finde det rette sted for dig og dine rejsekumpaner. Hvis I ankommer nogenlunde tidligt på dagen og har planer om en lang dag fyldt med aktivitet, kan det være en god idé at starte dagen ud med en brunch, der lægger sig godt i maven. Langs den smukke å, der løber gennem Aarhus midtby, er der masser af gode muligheder for netop dette. Her kan I finde brunch for enhver smag og i flere forskellige prisklasser. Hvis du eller I har børn med, kan det være en god ide i forvejen at tjekke op på, hvilke steder der bedst egner sig til deres behov.
Udnyt den smukke natur
I forbindelse med motion er Aarhus et fantastisk sted, og det er fuldstændig oplagt at udnytte den smukke natur, hvis vejret selvfølgelig tillader det. Men handler det i virkeligheden ikke bare om den rette beklædning? I hvert fald er der muligheder for motion i smukke omgivelser i så godt som alle ender af byen. Både selvfølgelig mulighed for idylliske løbeture, men også for styrketræning på de udendørs faciliteter der findes flere steder i byen. Eksempelvis i Mindeparken og nær ved Risskov. Begge har udsigt ud over vandet og befinder sig alligevel stadig nær midtbyen. Begge steder er det ligeledes oplagt at kombinere løb og træning. Det er noget hele familien kan deltage i, men det er også noget, du kan tilbringe hyggelige timer med sammen med din gode ven.
Fodboldkamp i Ceres Parken
Hvis du er mere til at se på sport end til selv at dyrke den, kan du oplagt overveje at tage til fodboldkamp på Stadion. Ceres Parken er et stort stadion, hvor stemningen er i top – så er det bare med at få tanket op med hotdogs og andre gode sager og nyde begivenhederne.